Teddy Edelmann – meget mere end dyrenes bedste ven

De første år af Teddy Edelmanns liv

Teddy Edelmann

Teddy Edelmann er meget mere end Himmelhunden… Læs historien her.

Teddy Edelmann blev født i 1941 på Vesterbro, København.

Hans musikalske karriere tog sine første, spæde skridt i slutningen af 1950’erne. I dette årti strømmede en enorm rock-bølge gennem verdenen. Bølgen påvirkede især datidens unge – heriblandt Teddy Edelmann, som begyndte at spille guitar og synge. Han levede sig ind i en verden af rock’n’roll, og endte da også i disse år med at blive kaldt Rock Teddy.

Endnu mere skelsættende blev det, da han i en konkurrence i 1962 på radiokanalen Mercur vandt titlen som Nordens Cliff Richard.

Karrierens start

Helt afgørende for Teddy Edelmanns karriere blev det, da Gustav Winckler fik fingrene i en af Edelmanns demoer: Red Sails in the Sunset. Gustav Winckler blev så begejstret for Edelmanns demo, at han udtalte følgende: ”Den knægt skal nok blive til noget” – et verbalt skulderklap de færreste oplever! Winckler og Edelmann udgav i samme omgang også singlen: Out of Sight.

Teddy Edelmanns musikalske karriere, var endnu ikke så succesrig, som det måske umiddelbart lyder. Lytter man til Edelmann selv, var det stort set kun hans kære mor, der købte de to første singler. Heller ikke da Winckler udgav endnu to singler med Edelmann fik musikken meget opmærksomhed. Interessant er det dog at bemærke, at den ene af Edelmanns første singler Kærlighedens Hus er en country sang.

Countrymusikken havde i disse år spredt sig fra USA til resten af verdenen, og Teddy Edelmann havde fundet musikgenren meget tiltalende. Netop derfor havde han også allerede inden singlernes udgivelse indspillet flere country sange. Det var efter et tv-show med Buck Owens, der i 1968 for alvor havde åbnet Teddy Edelmanns øjne for country musikken. Hvad Edelmann især fandt tiltalende ved denne musikgenre var, at den oftest handlede om helt almindelige mennesker, og ligeledes henvendte sig til helt almindelige mennesker.

Han dannede da også bandet Teddy, Chano, Jan og John, og sammen indspillede de en lang række danske udgaver af amerikanske country sange. I 1971 fik bandet sit første gennembrud med sangen: Ikke flere penge, fyret fra mit job. Efterfølgende fulgte hits som Har du knoklet som en djævel?, Hvis jeg gi’r en omgang og Jeg vil bo på Vesterbro.
Da bandet i 1977 udgav deres første LP begyndte det dog at gå ned ad bakke, og bandet blev for altid opløst.

Solo karrierens begyndelse

I 1979 kom Teddy Edelmanns første LP som soloartist på markedet. Pladen var domineret af country og rock’n’roll, som alt sammen blev sunget på engelsk. Efterfølgende producerede Edelmann flere engelske plader, men fik dog aldrig det store gennembrud.

Teddy EdelmannMen da Erik Clausen lavede filmen ”Felix”, ville han gerne have Edelmann til at producere sange til filmen, og det var netop her, det helt store gennembrud kom. Gennem skabelsen af ”Felix” fik Edelmann kontakt til pladeproduceren Calle Sand, som i 1981 ville have Edelmann til at synge den sang, som vi alle kender ham for: Himmelhunden. En sang som stadig hænger fast i Danmarks musikkultur, og specielt blandt nutidens unge, er sangen atter blevet kult.
Men man må ikke glemme, at Teddy Edelmann er meget mere end blot Himmelhunden, og selv efter udgivelsen af kulthittet, blev han ved med at udgive plader – bl.a. pladen That’s me fra 1989, CD’en Går det ik’, så går det nok fra 1993 og senest CD’en Ready Teddy fra 2006.

Teddy Edelmanns største hits

Tiden må vise om countrysangeren, rock’n’roll musikeren og hitmakeren Teddy Edelmann kommer med noget til vores musikglade ører igen. Vi kan ikke andet end at håbe, for Teddy Edelmann er og bliver en darling hos det danske folk.